Invitation til ordinær generalforsamling og reminder om Bestyrelsens Dag d. 6. maj 2022

04.04.2022

Hermed indkaldes til:

Ordinær generalforsamling i Bestyrelsesadvokater
Fredag den 6. maj 2022 kl. 17
Hotel Hesselet, Christianslundsvej 119, 5800 Nyborg

I overensstemmelse med vedtægterne er dagsordenen følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af regnskab
  4. Forelæggelse af budget for det kommende år samt fastsættelse af kontingent.
  5. Valg af 6 til 8 medlemmer til bestyrelsen samt op til 3 suppleanter.
  6. Valg af revisor.
  7. Indkomne forslag.
  8. Eventuelt.

På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt.

Ad 1) Bestyrelsen foreslår Lise Høgh som dirigent.
Ad 2) Henrik Mansfeldt Witt aflægger bestyrelsens beretning
Ad 3) Regnskab for 2021 - se regnskab her. 
Ad 4) Kontingent for 2022 foreslås fastsat til kr. 2.000 excl. moms, hvilket svarer til kontingentet i 2021. Se budgettet her.
Ad 5) Efter vedtægternes pkt. 7.3 vælges bestyrelsen og suppleanter hertil for et år ad gangen.
 
Den siddende bestyrelse er:
Henrik Mansfeldt Witt, Janie C. Nielsen, Finn Dyhre Hansen, Jens Christian Hesse Rasmussen, Joakim Ørum Petersen, Kim Jybæk, Lise Høgh, Per Christensen og Iben Lindhardt Olsson (suppleant).

Den siddende bestyrelse opstiller til genvalg, bortset fra Joachim Ørum Petersen, der ikke ønsker genvalg. Samtidig opstiller Iben Lindhardt Olsson til bestyrelsen i stedet for som suppleant. 
 
Opstiller til nyvalg – indstillet af bestyrelsen:
Iben Lindhardt Olsson
 
Efter bestemmelse i vedtægterne kan et medlem, der har fungeret i seks år, ikke vælges på ny, førend der er forløbet et år efter fratræden. Generalforsamlingen kan med almindeligt flertal dispensere fra denne bestemmelse, dog kan intet bestyrelsesmedlem sidde i mere end ni år. Genvalg af Henrik Mansfeldt Witt og Lise Høgh forudsætter derfor generalforsamlingens dispensation, da de begge blev valgt første gang i 2014.
 
Generalforsamlingen kan med almindeligt flertal dispensere fra denne bestemmelse, dog kan intet bestyrelsesmedlem sidde i mere end ni år.
 
Ad 6)
Martin Beck ønsker at genopstille som revisor.
 
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til Bestyrelsesadvokaters administration mindst tre uger før afholdelse af generalforsamlingen. Dvs. senest den 15. april 2022.
Forslag bedes sendes til cho@danskeadvokater.dk samt forening@danskeadvokater.dk.

Reminder om Bestyrelsens Dag 2022
Fredag den 6. maj 2022 kl. 9.45-17.00
Hotel Hesselet, Christianslundsvej 119, 5800 Nyborg

Generalforsamlingen afholdes i forlængelse af Bestyrelsens Dag - som også holdes på Hotel Hesselet. 

Om formiddagen vil der være oplæg om ejerledet virksomhed ved Henrik Koska fra NetSolutions, og Ellen Mølgaard Korsager kommer og giver et overblik over udfordringerne ved ejerskifte med baggrund i forskning fra CBS. 

Efter frokost vil Carsten Dahl og Jens Christian Hesse Rasmussen sammen holde oplæg om bestyrelsens rolle i forbindelse med ejerskifte, og hvad man som bestyrelse skal være særlig opmærksom på i venture virksomheder. 

Dagsarrangementet er gratis, men du vil selv skulle betale for deltagelse i middag og overnatning.

Tilmeldingsfristen er 13. april 2022

Vi ser frem til at se jer så mange af jer som muligt den 6. maj til Bestyrelsens Dag og generalforsamling.

På bestyrelsens vegne

Henrik Mansfeldt Witt, formand
Bestyrelsesadvokater

Tilbage

keyboard_arrow_up